US Supreme Court frikender Arthur Andersen
I en bemærkelsesværdig hurtig og klar afgørelse har US Supreme Court underkendt den dom der knuste Arthur Andersen i 2002.
Formelt er 2002 dommen blot underkendt, men reelt er det en frifindelse. Nu står Department of Justice’s kriminelle tiltale som et justitsmord, som ikke kan gøres om.
Også den seriøse del af den amerikanske presse omtaler nu dødsdommen over Arthur Andersen som en indenrigspolitisk skueproces.
Her er hvad den amerikanske presse skrev i anledning af Arthur Andersen’s frikendelse i juni 2005 :
“Political prosecution is danger to freedom”
The Supreme Court has unanimously overturned the most destructive white-collar prosecution ever brought. The Arthur Andersen accounting firm, which before its prosecution for withholding information related to Enron’s collapse employed 28,000 people, did nothing criminally wrong as a firm.
The Supreme Court ruled that the firm was well within its rights to withhold certain information and even destroy documents, since it did not do so for the express intent of impeding an investigation. Such intent was never proven.
The Supreme Court’s ruling is a significant victory for the principle of holding individuals accountable for their actions. In the Andersen case, a handful of employees who serviced the Enron account may have acted wrongly, although perhaps even they did not violate any laws.
But, instead of prosecuting individuals, the U.S. Justice Department, seeking a high-profile scalp in order to satisfy the pack of political jackals capitalizing on Enron’s collapse, went after the entire firm. The Justice Department did so in spite of the knowledge aforethought that a corporate conviction would destroy Andersen, even though there was a proposal at the time to bring in outside caretaker management to save the firm under former Federal Reserve chairman Paul Volcker.
The result: 28,000 jobs evaporated, along with the accumulated value of hard-earned Andersen partnerships. A number of middle-level Andersen employees lost hundreds of thousands of dollars to the Justice Department’s unjust zeal. While many of the firm’s partners ultimately moved to other firms, taking former Andersen business with them, Andersen’s destruction was financially and personally devastating to thousands of others.
Former Andersen employees and partners only have the solace that, at least in the eyes of the courts, the integrity of what was once one of America’s leading accounting and management consulting firms has been restored. The Andersen case ought to serve as a stark warning that political mob-driven prosecutions pose serious dangers to freedom.
Og her er hvad den danske presse skrev:
1. juni 2005 kl. 08:49
Andersen frifundet i Enron-sag
Af: Jonas Schrøder, josc@berlingske.dk
USA’s højesteret har frifundet revisionsvirksomheden Arthur Andersen for at have ødelagt materiale i Enron-sagen.
Dermed omstødes den oprindelige dom, som faldt ved en føderal domstol i Houston seks måneder efter Enrons kollaps, skriver Wall Street Journal.
Arthur Andersen var engang USA’s femtestørste revisionsvirksomhed med 28.000 ansatte. I dag er der et par hundrede folk tilbage i hovedkvarteret i Chicago, efter at firmaet kollapsede i kølvandet på Enron-sagen.
Andersen blev dengang dømt for at have makuleret dokumenter vedrørende firmaets arbejde for Enron. Men anklagemyndigheden mente, at papirskrotningen skete for at undgå at komme i karambolage med myndighederne om Enron, og det var et nævningeting dengang enig i.
Men Andersen tog ikke nederlaget liggende ned. Og nu har den amerikanske højesteret altså omstødt afgørelsen.
Det er nu op til det amerikanske justitsministerium, om sagen skal genoptages.
2. juni 2005 kl. 03:30
Oprejsning til revisionsfirma
Af: Bente Bundgaard, business@berlingske.dk
Dommen i 2002 over den tidligere revisionsgigant Arthur Andersen smudsede firmaets navn til og rev tæppet væk under dets eksistens. Nu er dommen blevet omstødt.
NEW YORK: Dommerne i USAs højesteret var enige, da de i denne uge omstødte Arthur Andersen-dommen fra 2002.
Dengang blev revisionsfirmaet dømt skyldig i at have ødelagt bevismateriale om Enron, som Arthur Andersen var hovedrevisor for. Men ifølge Højesteret skete det på forkert grundlag.
Teknisk siger Højesteret, at dommeren fra 2002 ikke instruerede nævningene i Arthur Andersen sagen ordentligt, så de fik besked om, at de kun kunne dømme firmaet »skyldig«, hvis de var overbevist om, at firmaets ansatte havde begået noget ulovligt med vilje.
Der er ikke nogen tvivl om, at Arthur Andersen-folk destruerede Enron-papirer, men spørgsmålet er, om det skete med kriminel hensigt.
Omstødelsen af dommen betyder ikke nødvendigvis, at Arthur Andersen er uskyldig – blot at skyldig-dommen ikke var korrekt. Omstødelsen betyder heller ikke nogen redning af det tidligere så mægtige firma, som i USA i dag kun beskæftiger omkring 200 mennesker. De tidligere næsten 30.000 medarbejdere er typisk gået til andre revisionsfirmaer.
Æresoprejsning
Derimod kan omstødelsen betyde en vis æresoprejsning for tidligere Arthur Andersen medarbejdere, der altid har følt det urimeligt, at hele firmaet skulle bøde for fejl eller ulovligheder begået af enkelte medarbejdere.
Æresoprejsning
Samtidig kan omstødelsen også betyde noget for det opgør med svindel i erhvervslivet, som USAs myndigheder har været i gang med i efterhånden flere år.
Højesterets dommere sender et signal om, at anklagemyndighederne må gøre et bedre arbejde for at bevise, at en anklaget har haft til hensigt at svindle. At begå en fejl er trods alt ikke det samme som at begå en forbrydelse.
»Det betyder, at anklagemyndigheden måske vil få lidt sværere ved at bevise skyld,« siger Stephen L. Meagher, en tidligere offentlig anklager, som nu er privatpraktiserende advokat, til New York Times.
Afgørelsen blev modtaget med tilfredshed af USAs erhvervsorganisationer, som til tider har følt, at virksomheder er blevet en slags jaget vildt i USA.
»Retten sender en sviende irettesættelse til justitsministeriet for anklagemyndighedens grove opførsel,« siger Paul Kamanar fra det amerikanske handelskammer, til Financial Times.
De lovparagraffer om opbevaring og behandling af dokumenter, som Arthur Andersen i sin tid blev dømt for, er nu blevet præciseret i Sarbanes-Oxley loven, som blev gennemført i kølvandet på Enron og WorldCom skandalerne.
2. juni 2005 kl. 03:30
Andersen-folk: Vi blev uretfærdigt dømt
Af: Bente Bundgaard, business@berlingske.dk
Mange tidligere ansatte hos Arthur Andersen følte, at deres arbejdsgiver blev prügelknabe for Enron. I dag kan de føle sig lidt bedre tilpas – men de har stadig mange ubesvarede spørgsmål.
NEW YORK: Arthur Andersens kollaps på grund af Enron-sagen i USA fik firmaets ansatte verden rundt til at reagere med chok og bestyrtelse.
»Det kan godt være, at der et eller andet sted i systemet var nogen, der makulerede papir,« siger John Andersen, som var leder af Arthur Andersens danske aktiviteter 1977-1988 og siden ansvarlig for kvalitetskontrol. »Men en dom over Arthur Andersen som firma var forkert,« siger han, som blev pensioneret i 2000 og altså før Enron-skandalen. I Danmark blev Arthur Andersen opslugt af Deloitte & Touche, men de ansatte undgik at blive sværtet til med beskyldninger om svindel. Værre var det i USA. »Her blev nogle blev chikaneret, andre måtte tage deres børn ud af børnehaven, fordi de blev drillet. Mange turde ikke skrive på deres c.v., at de havde arbejdet for Andersen,« siger John Andersen. Den amerikanske højesterets omstødelse af Andersen-dommen fra 2002 giver nu en vis oprejsning til de mange ansatte, som følte deres firma uretfærdigt hængt ud.
Men det betyder ikke, at de mange spørgsmål om Enron-sagens efterspil er besvarede. Heller ikke de, der har at gøre med revisionen af energigiganten i Houston. Kampagne for Andersen I USA har den tidligere Andersen-ansatte og eks. professor i regnskab og skatteforhold, Mary Morrison, sat sig i spidsen for en kampagne, der ønsker at grave dybere i Enron-sagen. Hun mener, at dommen dengang i 2002 var »et politisk mord«, som på en bekvem måde skulle tilfredsstille en folkestemning og beskytte andre, politiske interesser. Enron var bidragyder til begge politiske partier. »SEC (finanstilsynet, red.), hjalp til med at gøre svindelen mulig. Hvad med deres rolle? Og var justitsministeriets anklage i ond tro? Det er en frygtelig tanke, at det amerikanske justitssystem er blevet politiseret,« siger hun til Berlingske Tidende. Mary Morrison, som arbejdede for Andersen 1977-1980, talte for nylig på Handelshøjskolen i København om Arthur Andersen sagen og planlægger nye foredrag bl.a. i Storbritannien, Frankrig og USA selv i et forsøg på at skaffe svar på sine spørgsmål.
2. juni 2005 kl. 03:30
Sagen kort
Af: Bente Bundgaard, business@berlingske.dk
Revisionsfirmaet Arthur Andersen blev sagsøgt og dømt i 2002 for »ødelæggelse af bevismateriale« vedrørende det svindel-ramte energifirma Enron.
Andersen havde makuleret Enron-dokumenter, og anklagemyndigheden mente det skete for at skjule medskyldighed i svindel. Andersen forsvarede sig med, at der var tale om ligegyldigt materiale af en type, der rutinemæssigt blev destrueret.
Lederen af Andersens Enron-team, David Duncan, erklærede sig skyldig og samarbejdede med myndighederne i sagen mod sit gamle firma.
USAs højesteret omstødte i denne uge dommen med henvisning til, at nævningene ikke i tilstrækkelig grad havde taget stilling til, om dokumentskrotningen skete med kriminel hensigt.
Andersen var Enrons hovedrevisor, mens andre firmaer reviderede enkeltdele af selskabet. Blandt andet var Andersen ikke revisor på de såkaldte partnerskaber, som Enron brugte til at skjule sin gæld, og hvor store dele af svindelen fandt sted.
