Ressourcer

AA fest 2015

Nyt fra årets AA fest i Teaterkælderen

Traditionen tro havde Jeanette Rivad og Jan S. Hansen  igen i år sørget for at organisere  en AA alumni fest. Som sædvanlig belv festen holdt på den lørdag hvor der skiftes fra sommertid til vintertid så der kan festes en ekstra time :-)

Også denne gang lagde Teaterkælderen under Det Ny Teater rammer til festen.

76 glade AA og AC'ere havde indtegnet sig Blandt aftenens overraskelser var:-

  • En autonom redaktion bestående af Lars Gudbergsen, Tune Hein og Jesper B. Jørgensen( der alle har siddet i IFD redaktioen) havde påtaget sig den umulige opgave at genoplive Indenfor Dørene.De delte således et eksemplar af en underlødig pjece ud med titlen "98 årgang nr 1" ud til samtlige deltagere. Festdeltagerne lod sig dog ikke distrahere af den slags. Men da der hen ad kl 02.00 blev lukket og slukket var alle eksemplarer ikke desto mindre hjemtaget til nøjere læsning.
  • Jesper Jarlbæk fik overrakt et USB stik indholdende næste alle udgaver af Indenfor Dørene fra 1983 til 2001. Så nu venter der  www.aa.dk webmasteren en alvorlig gang hjemmearbejde...

John Andersen tog ordet og mindedes Allan Fornæs der var gået bort siden sidste års fest, som Allan desværre ikke nåede pga sin fremskredne sygdom.

Det var dejligt at se at der stadig dukker nye ansigter op som deltager for første gang i AA festen.


Tilbage
Kategori: Generelt Skrevet af: admin okt 25, 2015